Best in class: DNA (tal og Chargaff)
DNA: basepar, komplementaritet, arv, og tydelige beregninger, du kan sætte foran lærer.
Case: Chargaff (simpel model)
Antag, at andelen af tymin (T) i hele dobbelthelixen er 28%. Hvad med A, og hvad med C+G? Hvis C = G, find C% og G%.
Løsning: A = T → A% = 28%. A+T = 28+28 = 56%. Så C+G = 100-56 = 44%, og hvis C=G, er hver = 22%.
3 opgaver med gennemregnede/fulde svar
Opgave 1: komplement (kort)
Skriv komplement: 5′- ATG CCT -3′ (én streng). Brug A-T, C-G.
Facit (anden streng, antiparallel retning, men skole-svar): TAC GGA (hvis lærer kræver 5’→3′ anden: justér retning, men parring: T, A, C, G, G, A til helix).
Opgave 2: gen vs. kromosom (koncept)
Et stort kromosom rummer mange gener. Forklar, hvorfor 1200 baser ikke nødvendigvis nøjagtig svarer til 400 aminosyrer i menneske, selv 3:1-“reglen” føles nær.
Fuldt svar: I eukaryoter har gener ofte introner, splicing, og ikke al DNA koder. Derfor kan gener være længere end en ren “3 baser = 1 aminosyre” beregning uden splicing.
Opgave 3: mutationens effekt (case)
Stille/stille-lign: Hvis et kodon skifter tredje base men samme aminosyre (wobble), diskutér kort, hvorfor effekten ofte bliver lille, men kan være reel i splicing/regulation.
Svar (tænkt): Tredje position kan ofte løbe “tilbage” uden at ændre aminosyre, så det samme protein — men tæt på splice-steder, kan det stadig nøjes med “små” følger, der ikke er 0 i komplekse enzymer, der klipper mRNA. Kort, men eksamen-sikkert, er at vise, du kender wobble, og du undgår “altid 0% effekt”.